Tre årtier med salg og ledelse vidner dels om min alder og dels om min massive erfaring.

  • 90´erne: Salgschef i rejsebureau, restaurantchef i København, i London og i Leeds, ejer af to Københavner-restauranter.
  • 00´erne: Ejendomsmægler med speciale i salg af restaurationer og hoteller hos EDC, ejer af ejendomsmæglerfirmaet restaurantmatch / Mæglerkompagniet.
  • 10´erne: Salgsleder i fonden Allehånde, salgstræner hos Dansk Ejendomsmæglerforening og på akademiuddannelsen, medforfatter til bogen Sælg med hovedet. Jeg er Neurosalgs-nørd, relationssalgsekspert og salgspraktiker.

Hvilke fag underviser du i?

  • Salgspsykologi og grundlæggende salg

Hvad er vigtigt for dig, når du underviser?

Det vigtigste for mig er at videregive, og skabe passion for det univers som neurosalg og salgspsykologi tilbyder. Det er ganske enkelt vildt spændende og uhyre relevant for alle, som er i kontakt med mennesker. Det handler om salg af produkter, men også om salg af holdninger, indflydelse og personer! Her lærer du at sælge dig selv, sælge dine ideer, sælge produkter eller ydelser og ja naturligvis – også at lære dine medarbejdere, at gøre det samme.

Hvordan foregår undervisningen?

Du lærer godt ved at lege dig til viden, siger videnskaben. Så vi leger, øver, prøver teori af i praksis med udgangspunkt i din virksomhed, tegner og viser film, alt sammen for at hælde viden i dig på en sjov og udfordrende måde. Undervisningens teori er baseret på bogen Sælg med hovedet, som er designet til den nyeste fagmodulplan og krydret med ny viden om hvordan din hjerne og underbevidsthed opererer.

Citat fra kursist:

”Jeg udviklet mig selv som leder og fået en masse redskaber til, hvordan jeg håndterer forskellige situationer i hverdagen i virksomheden.

Efter uddannelsen ser jeg på virksomheden med andre øjne, så jeg dermed bedre kan skabe udvikling.

Det kan fx være i en salgssituation. Jeg har fået langt mere fokus på den måde, jeg gør tingene i hverdagen og min evne til at analysere, hvad der sker omkring mig, er blevet udviklet. Det betyder, at jeg får mere handlekraft.”

Betinna Nielsen – Sophienberg Slot

 

Nille Presskorn

 

Læs mere om Nille og Allehånde

ALLEHÅNDE